Aktiviteter og oplevelser – livet i Hjemsted

Hjemsted Danernes Verden er fuld af gode oplevelser og aktiviteter for hele familien

Her møder man spændende historier fra den gang, Danmark blev Danmark.

Udover parkens mange aktiviteter kan man besøge de arbejdende værksteder, tale med håndværkerne og i det hele taget lære om dagligdagen for ca. 1.500 år siden.

Hold en uges ferie eller bo blot nogle dage i et af parkens huse og mærk, hvordan det gode liv levedes i en tid, som måske ikke er så fjern endda. Læs mere om ferie- og overnatningsmulighederne her.

Hverdagen som familie i jernalderen har været centreret omkring landbrug og dyre pasning, da det var fundamentet for familiens eksistens.
Ud over dette så var det også jagt, fiskeri og de forskellige håndværk. Dagligdagen har været hård og først og fremmest bestået i at skaffe mad på bordet. Mændene i jernalder landsbyerne bar våben, lavede landbrugsredskaber og gik på jagt. Kvindernes beskæftigelse var fokuseret i hjemmet. De passede børnene, vævede, spandt tøj, lavede mad.

Efterårsferien 2018.  Lørdag 13. – fredag 19. oktober

Der er gratis adgang for børn og unge indtil 18 år*
bosiddende i Tønder Kommune (undtagen fredag)

*Inkl. elever på ungdomsudd. sidste årgange (ID forevises)
Indtil 16 år kun i selskab med mindst 1 voksen.

Alle dage lørdag til torsdag:

  • Håndværkermarked
  • Affyring med romermaskiner
  • Jernalderfolk i husene
  • Film om jernalderen i museet
  • Skyde med bue og pil
  • Sejle i stammebåde
  • Jernalder fiskeri ved søen
  • Læderværksted
  • Lave sværd, skjolde og halskæder
  • snitte knive
  • Gøre jernalder fund
  • Skattejagt i hjemsted
  • Rundvisninger (på dansk) kl. 12.30

 

Masser af sjove aktiviteter:

  • Søndag kl. 12-15: kaproning stammebåde (præmier)
  • Søndag-onsdag kl. 12.15 – 13.15: krigerskole (5-12 år)
  • Mandag: Gourmetdag i hjemsted – slagtning af vildsvin kl. 11 – østersservering fra kl. 12
  • Mandag-torsdag hver dag kl. 10.30 og 11.15: “Hemris dom” – en magisk mørketur gennem museets mysterier (fra 6 år)
  • Tirsdag: Jernudvinding hele dagen – jernet udtages ca. kl. 16
  • Torsdag kl. 12-15: Bueskydningskonkurrence (præmier)

 

Torsdag den 18. oktober – aftenåbent og ildshow:

Kl. 18: langbordsmiddag (indendørs) med spidstegt vildsvin, grønt og ovnbagte rødder samt jernalder dessert. kr. 225,- (børn 5-12 år. Kr. 125,-)
Tilmeldning senest mandag 15. oktober på tlf. 7475 0800 eller info@hjemsted.dk

Aften: “Hjemsted i flammer (med vilje!)” – illumineret landsby

Kl. 20: Ild-show ved Cirkus Sort – Danmarks vildeste ildshow

Kl. ca. 20.30: Årets sidste ild-affyring med de romerske krigsmaskiner (ballista og lille katapult)

 

Fredag den. 19. oktober – Sæsonens sidste dag:

“Danernes daglige dont” – det virkelige hverdagsliv i jernalderens og danernes verden

Entré denne dag – Voksne kr. 20,- / Børn kr. 18,-

 

Lørdag 20. oktober kl. 10-14 “Vadehavet i en kurv”:

Gå med på en sanketur ved Vadehavet og saml grønt til en jernalderfrokost i Hjemsted. Sanketur med naturvejleder og madlavning med jernalderformidler.

Pris kr. 80,- / børn 3-13 år kr. 60,- (max deltagertal: 30).
Tilmeldning: tlf. 7475 0800 eller info@hjemsted.dk

Arr. Museum Sønderjylland og Hjemsted – Danernes Verden. Med støtte fra Kulturregion Vadehavet og Nationalpark Vadehavet.